Christian Krøj
Den danske kunstner Christian Krøj er autodidakt og maler som oftest abstraktioner, inspireret af naturen.
Han bruger som regel sommeren i Skagen, hvor inspirationen indsamles.
Denne serie er malet efter Skagensopholdet i sommeren 2001 og indeholder ingredienserne sand, klit, hav, vegetationen samt ikke mindst lyset.
Titlen på maleriet er Skagen.
|

|
|
Caspar
Den 33-årige Caspar er oprindeligt uddannet designer, men har
arbejdet i kunstens verden i mange år.
Caspars malerier bærer præg af hans uddannelse, de har et
”design-look” så at sige.
”Mine malerier har en minimalistisk stil kombineret med de
farver der bliver brugt i moderne indretning i dag. Min
inspiration kommer fra mine mange rejser rundt i Europa, især
fra min årlige udstilling i Italien, hvor mine malerier bliver
udstillet i 3 uger på et stort galleri”. |
 |
|
Chili
Chili er født i 1980 i Chile, men har i hele hendes opvækst levet i Danmark.
Hun har læst kunsthistorie og billedkunst, før hun kom på kunstskolen. Direkte efter kunstskolen er hun startet hos Malerifabrikken.
Chili arbejder meget i den lyse farveskala, men prøver at kombinere det med mere brændte farver, for derigennem at skabe den varme hun søger.
På trods af hendes unge alder, er der ingen tvivl om det faglige talent, og på den tekniske side er hun ligeledes meget velfunderet.
" Igennem mine abstrakte malerier, håber jeg at kunne give beskuerne oplevelser, og give dem det opråb på lærredet som gør, at man kan blive ved med at finde dem interessante nok til at gå på opdagelse i dem med den rette fantasi ".
|

|
|
Daniel
Den 29-årige Daniel er uddannet som lærer, men malerkunstens
verden tiltrak ham så meget at han i dag kun arbejder med kunst.
Når man ser på hans malerier er det indlysende at han er en
positiv og hjertelig personlighed.
"Basis i mine malerier er den glade følelse det giver mig at
male. Jeg kan lide lyse farver som giver en fornemmelse for
forår - deraf udspringer de søde naive blomster i mine malerier
også".
|

|
|
Finn Holger
Den danske kunstner Finn Holger arbejder med sin intuition og umiddelbarhed såvel som med sin evne til at forme en bevidsthed og skabe en tilstand i sine billeder.
Ud af den grå facade dukker forklarlige og uforklarlige figurer og personer frem.
"Jeg prøver at finde det, der ligger mellem min personlighed og motivet.
Ved konstant at variere elementerne og teknikkerne, opnår jeg resultatet, jeg føler for.
Den abstrakte modernistiske kunst skal ikke nødvendigvis forstås, den skal opleves.
Ligesom når vi lytter til musik, hvor vi finder og udvælger den musik, vi hver især kan lide at høre … gennem sanserne.
Ind til følelserne.
Den skal opleves med følelserne.
Vi vil aldrig forstå den modernistiske kunst rigtigt. Der er ikke nogen facitliste.
Ikke nogen forståelse eller fortolkning , der er den rigtige.
Det er ikke et spørgsmål om intellektuel forståelse af livet og omverdenen, men den følelsesmæssige oplevelse af livet og omverdenen."
|
|
|
Forsberg
Den 46 årige danske kunstner er uddannet på Kunstakademiet og
har gennem en lang kunstner- karriere opbygget et utroligt
spændende udtryk.
Maleriserierne er abstrakte og indeholder ofte fortolkninger af
udsnit af arkitektonisk spændende bygninger - med farverne holdt
tæt til jordens farver, der skal give varme og stemning i
malerierne samt en reference til, hvor alting opstår.
Personer indgår ligeledes ofte - beskuet fra det fjerne, hvor
det travle liv set fra oven bliver mere roligt og harmonisk, og
hvor bevægelserne bliver rolige og afbalancerede.
”Jeg prøver på - igennem de sidste strøg på lærredet - - at give
den fart og bevægelighed, der symboliserer, at der er udvikling
og at alt gennemgår denne på vej mod ukendte tider ”.
|

|
|
Freja
”Fra naturens og hverdagens indtryk samles inspirationen, og
kommer til udtryk i malerier som ofte er bygget op omkring
kompositioner af firkanter - rum og små tidslommer til at
forsvinde i, drømme i, og fordybe sig i.
Farvernes eget liv, penselstrøgenes lethed og rustikke
kontraster skaber dybde og tilfører malerierne et æstetisk islæt
af ro og balance.
Maleriet har de sidste 18 år været en fast bestanddel af mit
liv. Som autodidakt kunstner har vækst, udvikling, bevægelse og
eksperiment været nøgleordene for de motiver som former sig på
lærredet i dag, sammenholdt med flere kunstskole ophold.”
Freja er født i 1969.
|

|
|
Gade
Gades billeder består af flere omhyggeligt behandlede lag og er som regel ikke præget af den glathed, der er så karakteristisk for color field painting, selv om han ofte bliver inspireret af dette. Den koncentration og gennemarbejdning, der er lagt i malerierne gør, at de langsomt bevæger sig væk fra udgangspunktet.
Dette bevirker, at der kan være stor spændvidde i hans værker - og dermed altid stof til eftertanke.
Gade siger om sit arbejde…
"Hovedsagligt er det arbejdet i billedfladen, der er mit udgangspunkt, men ind imellem overrasker jeg med et dimensionalt indslag.
Jeg benytter mig også af små kommentarer eller små tvetydige "ordskulpturer" der refererer til vores indre og ydre verden."
|

|
|
C. Hugo
Den danske kunstner C. Hugo siger om sig selv :
"Jeg eksperimenterer med både det figurative og det nonfigurative udtryk. Billedet skal indeholde en malerisk kraft, og jeg prøver at synliggøre de forventninger, der bor i mig.
Min baggrund som musiker kommer til udtryk når jeg komponerer med farverne. Byggestenene i musikken modsvares i malerkunsten af stort set de samme funktioner. Tone - rytme - tempo og styrke, kompleks eller enkel fremstilling.
Mine visioner er i god behold, og mine forventninger til mig selv bliver båret af længslen efter at afprøve ideerne".
Til denne billedserie siger han :
"Paletten, jeg har brugt til denne serie, er sammensat af jordens egne farver.
Malerierne er hver i sær små stykker natur, skabt af min intuition og følelse, der jo i bund og grund udspringer fra det stjernestøv, alting er lavet af".
|

|
|
Jannic
Jannic er født i 1948, og har i de sidste ca. 25 år været beskæftiget som kunstmaler. På trods af hans lange karriere, opleves han til stadighed som en kunstner, der er så fuld af liv og vitalitet, hvilket også tydelig ses i hans værker.
Hans malerier opbygges ud fra et stærkt midtpunkt, hvorfra alting udspringer, og samtidig suger beskueren ind i værket.
Han har en utrolig flot fornemmelse for farverne, som altid ses i en meget fin balance, kombineret med en yderst professionel male-teknik.
Dette er med til at gøre Jannic til et virkelig stærkt kort inden for den nonfigurative abstrakte kunst.
|

|
|
Jonas
Jonas, autodidakt kunstner årgang 1962, har de sidste 15 år
arbejdet inden for designudvikling af emballage, indtil han i
begyndelsen af 2003 gik over til at være fuldtids kunstner.
Jeg har gennem alle årene haft maleriet og tegning som hobby.
Jeg har ligeledes arbejdet meget med træ- og gipsskulpturer,
portræt- og croquis tegning.
Inspirationen får jeg fra ”koblingen” mellem underbevidstheden
og sindets højere bevidstheds intensitets og udvidet tankekrafts
område.
Til fastholdelse af motiver bruger jeg synæstesi, en slags
mental billeddannelse og visuel hukommelse.
Som oftest er motiverne i retning af myter, vilde dyr og
gudinder, helt renset for fornuft og logik –
En flig af universets guddommelighed.
|

|
|
Julie
Den autodidakte kunstner Julie blev født i 1957.
Kunstens verden fangede hende da hun opdagede den afslappende
virkning det giver hende at lege med farverne. Det giver hende
energi til kroppen og fryd for øjet, og Julie håber at give den
samme oplevelse videre til dem der betragter hendes kunst.
Julie har taget adskillige kurser på forskellige kunstskoler
gennem årene, hvilket tydeligt ses på hendes høje kunstneriske
niveau. |

|
|
Kai
Den 36 årige Kai er uddannet på kunstakademiet og er gennem
en meget produktiv karriere en yderst erfaren kunstner.
”Jeg prøver at ramme den lyse venlige flade og det enkle udtryk,
men samtid give malerierne kraften med de tykt påførte
kontraststreger, hvor jeg primært holder mig til det brune, for
ikke at gøre kontrasten for hård.
Denne maleriserie er holdt i det helt nonfigurative, men jeg
håber alligevel, at den teknik, der er brugt i maleriet vil give
et udtryk, der til stadighed kan betragtes og give baggrund
oplevelse.” |

|
|
Line B
Den danske autodidakte kunst-
ner Line B., der tidligere har arbejdet som dekoratør, lægger
stor vægt på farvesammensætningen i malerierne, så de følger
tidens trend for moderne boligindretning.
”Med min baggrund som dekoratør, prøver jeg på ikke at kreere
malerierne for kunsten alene, men for helheden i hjemmet.
Malerierne skal kunne indgå i hjemmets totale indretning, og
skabe den perfekte balance mellem møbler og dekoration.” |

|
|
Mark
Mark er født i 1970.
Mark er autodidakt kunstner, og han har udtrykt sig via maleriet
siden han var helt ung. Han bliver inspireret af storbyens puls
og alle nye strømninger i samfundet, hvor især eksperimenterende
musik og kunst optager ham. Marks billeder afspejler dette med
vitalitet, livsglæde og kraftige farver. |

|
|
Milla
Milla er født i 1969, og begyndte at male som 16-årig for at tjene ekstra penge til sit journaliststudie. Hun lavede også grafik, og smykker som blev malet, men maleriet trak mere og mere, og journalistuddannelsen er aldrig blevet brugt. Milla har efterfølgende taget en 2-årig uddannelse på kunstskole i udlandet, hvor hun blev undervist af kendte kunstnere, og har også selv arbejdet som lærer i kunst og kreative fag.
Milla maler både figurativt og abstrakt, og inspirationen kommer oftest fra mennesker. Hun er utroligt god til at få en atmosfære frem i sine malerier, og giver malerierne struktur så man næsten kan mærke dem fysisk, når man betragter dem.
|

|
|
Oline
Den 38 årige Oline er oprindeligt uddannet tekstil designer og har arbejdet i mange år som designer til denne branche.
Sideløbende med dette har hun de sidste 17 år arbejdet med malerkunsten. Hun er på dette felt selvlært, men den lange erfaring - kombineret med hendes uddannelse - giver et godt udgangspunkt.
"Mit udgangspunkt er, at malerierne skal passe ind i tidens hjem, og ikke at hjemmet skal tilpasses kunsten. Jeg arbejder primært med lyse farver og går efter at holde en lethed i maleriet, som gør, at det ikke vil komme til at dominere rummet. Jeg arbejder gerne med andre materialer i maleriet - så som avispapir og fotos for at give en anderledes og spændende dimension".
|

|
|
Peter
Peter er født i 1968, lærer-uddannet og bosiddende lidt uden
for Århus. Han nyder stilheden og naturen, men drages samtidig
af ekkoet fra film, musik, kunst og kultur – og det er i dette
spændingsfelt hans motiver opstår.
En kraftfuld farvepalet fyldt med kontraster, og tilsat et
strejf af poesi og dynamik, gør Peters malerier levende og fulde
af kant og dybde.
|

|
|
Thykjær
Martin Thykjaer, der er 48 år gammel, har en lang karriere som kunstner bag sig, som dog indtil for få år siden, har været kombineret med job inden for det arkitektoniske. Efter hans gennembrud har han udelukkende beskæftiget sig med det hjertet brænder for, nemlig maleriet.
Selv om stilen og motiverne fra Thykjaer har i flere år ligget helt fast, har malerierne dog gennemgået en løbende udvikling, og på værkerne i disse år ses en utrolig sikker hånd.
Malerierne er abstrakte, men altid kombineret med det mere naturalistiske element, i form af landskaber eller skylines, oftest holdt i meget lyse farver, kombineret med sort, som giver det grafisk inspirerede look.
|
|
|
Ulrikka
Ulrikka er født i 1974, og har malet siden 1989. Hun er autodidakt som kunstner, oprindeligt uddannet dekoratør indenfor boligindretning, farver og livsstil, og har helliget sig maleriet de seneste fem år.
Ulrikka beskriver sig selv som en barnlig sjæl og lidt af en drømmer, der lader sig inspirere af det eventyrlige, og af mønstre, former, figurer og smukke farvesammensætninger. Hun lader sig fascinere af smukke og anderledes mennesker og bygninger, og siger selv at hun "elsker det sjuskede på den perfekte måde".
Hendes natur afspejles i hendes malerier som alle har en positiv og romantisk stemning.
|
|
|
|
|
|